Stutgården har 3 døgnhuse og 1 dagbehandlingshus.
Akaciehuset har plads til 7 børn med tilknytningsforstyrrelser, tidlig traumatisering, emotionelle forstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og ADHD
Kastanjehuset har plads til 9 børn med tilknytningsforstyrrelser, tidlig traumatisering, emotionelle forstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og ADHD
Lindehuset har plads til 9 børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og andre psykiatriske lidelser.
Kirsebærhuset har plads til 8 dagbørn med tilknytningsforstyrrelser, tidlig traumatisering, emotionelle forstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og ADHD
I Akaciehuset er der plads til 7 børn i alderen 5-16 år.
Hverdagen for et barn i Akaciehuset rummer både dagligt tilbagevenden rutiner og gøremål, lektielæsning, tid til leg, spil, fysisk aktivitet og oplevelser. Vi har for tiden tre planlagte aktiviteter hver uge som alle børn deltager i. Vi svømmer fast én gang om ugen, laver kreative aktiviteter og har en fast “sal tid” (fælles tid med sportslig aktivitet). Derudover går nogle børn til fritidsaktiviteter i Hillerød.
I hverdagen lægger vi vægt på, at børnene løbende aftaler med en voksen om hvor de er, hvad de laver og hvor længe. På den måde oplever barnet at forpligte sig relationelt, at den voksne gerne vil involvere sig i, hvad det laver, hvor det er og hvor længe det er i gang med én bestemt ting. Vi vil derved gerne støtte barnet i det, det laver og de vanskeligheder, der kan opstå undervejs, øve at noget starter og slutter og kommer igen, hvis det giver mening.
Vi lægger stor vægt på at være tålmodige og imødekommende overfor det enkelte barn og vise, at det er vigtigt for os, at de får netop den omsorg, som de har brug for. Dette indebærer også støtte til barnet til afgrænsning og overskuelighed i hverdagen.
Der er en individuel struktur for det enkelte barn, som er tilrettelagt udfra til dets barns behandlingsplan.
Hver dag starter med at alle står op, spiser fælles morgenmad og kommer roligt i gang med dagen. Efter morgenmad følges børnene i skole. I hverdagen kommer afdelingslederen tidligt om morgen og er med til at hjælpe børnene med en god start på dagen. I weekenden er det døgnpædagogerne på skift, som er i huset om morgenen. Om morgenen snakker vi om hvilke voksne, der kommer i løbet af dagen, så børnene ved, hvem de møder netop dén dag. Alle børn har madpakke med i skole.
Eftermiddagen, starter efter skole med ´stilletid / legetid´, hvor børnene laver aftaler uden voksne.
Vi har samling kl. 14.15, hvor de voksne, som skal være i huset resten af dagen, starter eftermiddagen sammen med børnene. De faste aktiviteter, lektietid og de ting man kunne have lyst til at lave sættes herefter i gang.
Kl. 17.30 ser de, som har lyst, børnetime og kl. 18 spiser vi aftensmad. Om aftenen har vi aftensamling kl. 19.30, hvor vi samles, læser historie og slutter dagen af. Efter samling begynder sengetiden så småt for nogle. Hvert barn puttes af en voksen og sengetiden er tilrettelagt efter det enkelte barns behov.
Så starter en ny dag, med samme rutiner og kendte aftaler.
I weekenden er der også børn i Akaciehuset. Her er der igen planlagte aktiviteter, udover samling og måltider. Dagene rummer evt. besøg af familie, ture ud i naturen, leg på Stutgårdens grund og i Akaciehuset, haveaktiviteter, bagning, ture til biblioteket, legepladsen, byen o.l.
I hverdagen laver vores husmor morgenmad og børnene spiser madpakke i skolen. I weekenden er det pædagogerne, som laver både morgenmad og frokost. Alle dage laver pædagogerne aftensmad og børnene er ind imellem med til at lave mad. Nogle børn har faste maddage for at styrke deres selvstændighed, mens andre kan byde ind eller blive “inviteret” til, at deltage i madlavningen sammen med pædagogerne.
Vi har i Akaciehuset tænkt en del over indretningen og ønsker at huset er rart, lyst og imødekommende. Børnene har hvert sit værelse, individuelt indrettet og deler badeværelse tre og tre. Ens værelse er nogle gange indrettet med møbler hjemmefra, ens legetøj, billeder og andre betydningsfulde ting. Stutgården sørger altid for, at der er en seng, en dyne og hovedpude, et skab, et skrivebord, en stol, reoler og div. lamper. Hvad man derudover skal have, indretter ens kontaktpædagog sammen med barnet, hvis det er muligt.
Hvert rum har en særlig betydning og bruges til forskellige ting. Vi har ét fælles fjernsyn og ser derfor tv sammen eller alene i tv-stuen, alt efter hvad man gerne vil se. Vi synes det er vigtigt, at man kan være fælles om at se tv, og at man med den aktivitet, ikke skal være alene på sit værelse. Vi har én computer med internet adgang, en ps2, wii og dvd afspiller/ optager. Vi prioriterer at man skal kunne slappe af med “s skærm aftaler”, men vi begrænser også hvor meget man sidder ved skærmen, da det nogle gange bliver en meget passiv aktivitet, både fysisk og psykisk.
Vi kan rigtig godt lide at lege i Akaciehuset. Vi har et legeområde med fælles legetøj. De voksne støtter op om børnenes leg, for at støtte dem i deres udvikling.
I Kastanjehuset er der plads til 9 børn.
Hverdagen i Kastanjehuset er bygget op om en fast struktur, der giver børnene en genkendelighed af hverdagens gøremål. Rutiner og aftaler mellem børn og voksne præger strukturen. På den måde oplever barnet, at der er nogen der interesserer sig for dem og gerne vil tage udgangspunkt i deres ønsker om, hvad de vil lave, men også vil støtte dem i forhold til de vanskeligheder der kan opstå. Vi lægger stor vægt på, at være imødekommende og tålmodige overfor det enkelte barn og vise, at vi lægger vægt på at de får netop den omsorg, som de har brug for. Dette indebærer også støtte til barnet til afgrænsning og overskuelighed i hverdagen.
Dagen starter med at børnene vågner eller bliver vækket af den voksen, der har sovet i huset. Herefter ordner de deres værelse, børster tænder og evt. går i bad, inden der er morgenmad kl. 7.50. Ved morgenbordet fortæller afdelingslederen børnene, hvem de vil møde i Kastanjehuset i løbet af dagen. De forberedes også, hvis der er planlagte aktiviteter for dagen og evt. samvær med forældre. Efter morgenmaden pakker børnene deres skoletasker og gør klar til at gå af sted i skole kl. 8.30. Skoledagens længde varierer efter det skoletrin som børnene er på.
Når børnene kommer fra skole, har de en lille tid på værelset for sig selv, og herefter er der en fælles samling for alle børnene. Til samlingen er der frugt, brød og noget at drikke. Her gennemgås de aftaler, der måtte være for resten af dagen. I eftermiddagstiden har børnene muligheder for at lave aftaler med børn og voksne. Aftalerne laves sammen med de voksne, så det sikres at aftalerne er tilpasset evner, muligheder og tager udgangspunkt i børnenes behandlingsplaner. Derudover planlægges der fællesaftaler som svømmehalstur og aktiviteter i vores sal, og på vores multibane. En gang om ugen har vi børnemøde, hvor børnene får informationer og har mulighed for at bringe emner ind, som de mener er vigtige at få snakket om. Der er også flere af børnene i Kastanjehuset, der går til fritidsaktiviteter i Hillerød. Aktiviteterne er valgt og planlagt sammen med behandlingsteamet i Kastanjehuset. Børnene smører selv deres madpakker til den efterfølgende skoledag, inden vi spiser aftensmad kl. 18.
Aftensmaden tilbereder vi i Kastanjehuset. De fleste af børnene har en maddag i huset hvor de sammen med en voksen er med til at lave maden.
Efter aftensmad er der lektiecafe for de største børn og mulighed for, at lave nogle enkelte aftaler inden det er sengetid og børnene bliver puttet.
Her slutter dagen i Kastanjehuset.
I Lindehuset er der plads til 9 børn/unge i alderen 8-18.
Børnene er alle primært normalt til begavede. De har i større eller mindre omfang en afvigende opfattelse af sig selv, omverdenen og deres relationer til andre og til, hvad der er almindeligt.
Det drejer sig om børn, hvis tænkning ofte er farvet af angstfyldte forestillinger, manglende begrebsforståelse og konkrethed, og som har forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd. De kan være beskrevet som børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (Autismespektrumforstyrrelser) eller som børn med sindslidelser, fx skizotypisk sindslidelse eller som børn der har autistiske eller psykotiske træk, episoder eller reaktioner.
Hverdagen i Lindehuset er fastlagt efter en tydelig struktur, hvor der lægges vægt på, at tingene foregår i den samme rækkefølge hver dag. Hvert barn støttes af en sær-struktur, der hjælper netop dette barn gennem dagens gøremål. Endvidere lægges der vægt på, at alle børn får motion og frisk luft.
Vi har to faste aktiviteter hver uge, som alle børn deltager i. Den ene aktivitet er bevægelse. Den anden aktivitet er en rengøringstime, som har til formål at træne børnene/de unge i nogle basale færdigheder. Herudover er der flere af vores børn/unge som har en maddag om måneden, hvor de selv vælger, hvilken ret de vil lave, og er med under hele processen med madlavningen.
Udover de ovennævnte aktiviteter har vi en fast svømmehalstur hver uge, som en del af vores børn/unge deltager i. En del af børnene har andre fritidsaktiviteter uden for Stutgården.
Som en del af de unges færdighedstræning har alle unge over 13 år en dag, hvor de er ansvarlige for at rydde af bordet.
Noget andet som vi i Lindehuset lægger stor vægt på, er at kompensere for børnenes/de unges kommunikationsvanskeligheder. Dette bliver der arbejdet med på ugentlige møder, som betegnes som Temamøde, hvorved der arbejdes med begrebsforståelse og bevidsthed om sammenhænge.
Dagen starter med at børnene vågner eller bliver vækket af den voksen, der har sovet i huset. Herefter ordner de deres værelse, børster tænder og evt. går i bad, inden der er morgenmad kl. 7.50. Ved morgenbordet fortæller afdelingslederen børnene, hvem de vil møde i Kastanjehuset i løbet af dagen. De forberedes også, hvis der er planlagte aktiviteter for dagen og evt. samvær med forældre. Efter morgenmaden pakker børnene deres skoletasker og gør klar til at gå af sted i skole kl. 8.30. Skoledagens længde varierer efter det skoletrin som børnene er på.
Når børnene kommer fra skole, har de en lille tid på værelset for sig selv, og herefter er der en fælles samling for alle børnene. Til samlingen er der frugt, brød og noget at drikke. Her gennemgås de aftaler, der måtte være for resten af dagen. I eftermiddagstiden har børnene muligheder for at lave aftaler med børn og voksne. Aftalerne laves sammen med de voksne, så det sikres at aftalerne er tilpasset evner, muligheder og tager udgangspunkt i børnenes behandlingsplaner. Derudover planlægges der fællesaftaler som svømmehalstur og aktiviteter i vores sal, og på vores multibane. En gang om ugen har vi børnemøde, hvor børnene får informationer og har mulighed for at bringe emner ind, som de mener er vigtige at få snakket om. Der er også flere af børnene i Kastanjehuset, der går til fritidsaktiviteter i Hillerød. Aktiviteterne er valgt og planlagt sammen med behandlingsteamet i Kastanjehuset. Børnene smører selv deres madpakker til den efterfølgende skoledag, inden vi spiser aftensmad kl. 18.
Aftensmaden tilbereder vi i Kastanjehuset. De fleste af børnene har en maddag i huset hvor de sammen med en voksen er med til at lave maden.
Efter aftensmad er der lektiecafe for de største børn og mulighed for, at lave nogle enkelte aftaler inden det er sengetid og børnene bliver puttet.
Her slutter dagen i Kastanjehuset.
Tlf. 48 26 40 40
Stutterivænget 2, 3400 Hillerød