Sundhedsforhold

Sundhedsforhold

Børnene og de unge på Stutgården bliver hjulpet til at komme af sted til sundhedsmæssige aftaler såsom læge- og tandlægebesøg, og der er altid en voksen, som barnet kender godt, som tager med.

Hvis forældrene har mulighed for at deltage, er det positivt, men ellers får de efterfølgende besked om, hvordan det er gået.

Hvis barnet har særlige behov, hjælper vi barnet med at få den rette hjælp og støtte. I den forbindelse samarbejder vi med læge, tandlæge, fysioterapeut, talepædagog og andre relevante samarbejdspartnere.

Find yderligere info herunder

Læge

Ved indflytning på Stutgården bliver barnet tilknyttet det lægehus, som Stutgården bruger. 

Tandlæge og sundhedspleje

Børnene på Stutgården indgår i den kommunale tand- og sundhedspleje på lige fod med andre børn i Hillerød Kommune og indkaldes automatisk.

Tandlægen rekvirerer barnets journal fra dets tidligere tandlæge efter aftale med forældre/værge.

Særlige sundhedsforhold

Stutgården har særlig viden om og erfaring med børn, der lider af diabetes samt stor erfaring med at hjælpe børn, der, udover deres psykiske vanskeligheder, også lider af svær overvægt. Dette som følge af vanskeligheder med at regulere deres spisning og få etableret gode motionsvaner.

Vi er opmærksomme på, at der er en sammenhæng mellem fysisk og psykisk sundhed, hvorfor motion, kropsoplevelser og fysisk omsorg er en naturlig del af miljøterapien.

Kostpolitik

Stutgårdens kostpolitik følger nøje Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og vi bestræber os på at tage individuelle hensyn, så der altid serveres noget, som det enkelte barn kan lide.